Viser alle 2 resultater

Pamela Mann

Pamela Mann er et engelsk mærke, der er elsket på grund af sine mange forskelligartede strømpebukser og tights. Du er ikke i tvivl, når du ser et par strømpebukser fra Pamela Mann. De findes i alverdens flotte farver, lige fra Mustard og Aqua Green til Damson og Cerise.

Mærket er mest kendt for deres tights i alle regnbuens farver, men de har også skønne mønstre og fine motiver. Hos Pamela Mann ser man ikke blot strømpebukserne som en praktisk nødvendighed, men som en accessoires og et blikfang til dit outfit. 

Hos mærket finder du dog også strømpebukser i mere almindelige farver som sort og lysebrun. Nedenfor kan du læse meget mere om de flotte tights, som vi tilbyder hos Norsk by Miriam S.  

Mange forskellige farver! 

Pamela Mann strømpebukser og tights findes i mange forskellige farver. Lige meget om du er vant til at lege med farver i dit tøj, eller om det er første gang du prøver andet end sorte nylonstrømper, kan du let finde noget der passer til din stil.

Klassiske farver som sort, rød, pastel lyserød og lysebrun kan være rimelig lette at gå til, mens farver som turkis, denim og Flo Orange, kan kræve lidt mere mod.

I filteret på venstre side kan du vælge din yndlingsfarve, og se de mange forskellige nuancer i farven. 

Style dine strømpebukser 

Det kan være lidt svært, de første par gange du skal prøve at style et par strømpebukser med knald på farverne. Men ingen grund til panik. Nedenfor giver vi dig nogle gode råd til hvordan du kan style dine nye Pamela Mann strømpebukser, samt bruge dem på mange forskellige måder, så du får mest muligt ud af dem. 

Strømpebukser er selvfølgelig ideelle med kjoler og nederdele. Du kan enten vælge at matche strømpebukserne fra Pamela Mann med en kjole i samme farve, eller lave en kontrast ved for eksempel at kombinere orange med en smuk, mørkegrøn farve. 

Ved en lille sort kjole, kan en strømpebuks i rød være utrolig flot, og skabe et flot udtryk i dit outfit. Virker det for voldsomt med den traditionelle røde farve, kan du prøve med en vinfarve eller Burgundy. 

Du kan også tage de flotte Pamela Mann tights på indenunder et par bukser, hvor de skaber et flot fokuspunkt mellem skoen og bukserne, ligesom en sjov strømpe ville gøre. 

Du skal heller ikke være bange for at bære strømpebukserne med en pump, ligesom på billederne. Det er et ungt, frisk og sjovt look, der kan bæres hele året rundt. 

De røde farver er sågar perfekte til vinterens fester, for eksempel til julefrokosten, mens de mørkere, blå farver er flotte til nytårskjolen, og let kan kombineres med sort, sølv og guld. 

50 denier

50 denier er den gyldne mellemvej. Er du træt af at skifte mellem strømpebukser på grund af vejret? Med Pamela Mann strømpebukser i 50 denier kan du klare dig det meste af året, uden at være bange for at smelte på grund af varmen eller blive til en istap. Du kan både bruge en strømpebuks i 50 denier i de varmere forårsmåneder og når sommervejret bliver lidt for regnfuldt, men de kan også bruges med en lang støvle og en nederdel i de koldeste måneder. 

Strømpebukserne er lavet af 91% nylon, tilsat 9% elastan. Det giver dem en godt stræk, så du er sikker på at de sidder godt, mens det høje indhold af nylon gør dem robuste og holdbare. 

Strømpebukser eller tights? 

Har du et par strømpebukser, som du godt kunne tænke dig at bære med en åben sko? Her er

Pamela Mann strømpebukser helt perfekte! Med en skarp saks kan du klippe spidsen af strømpebukserne, og lave den om til et par tights, helt uden besvær. 

Klip med en skarp saks, så du ikke river mere end højst nødvendigt i stoffet. Materialet vil ikke løbe, men måske rulle en lille smule op, klip derfor så langt mod tåspidserne som muligt. 

Den rullende kant kan du folde op under tight’en, så kanten bliver helt skarp. Så passer den perfekt til åbne sko og sandaler. 

Sådan passer du på dem

Hvis du vil have dine strømpebukser fra Pamela Mann til at holde længst muligt, er der nogle forskellige forholdsregler du kan tage. Først og fremmest er det en god idé at opbevare dem sammen, og væk fra ting med lynlåse, knapper, hægter og andet, der kan rive hul i dine tights. Du kan for eksempel opbevare dem i en skuffe for sig selv, eller i en lille æske. 

De fleste nylonstrømper kan tåle maskinvask, men hvis du vil give dem den længst mulige holdbarhed, skal du vaske dem i hånden. Dette gøres ved at tage en balje med lunt vand og mild sæbe, og lade dem ligge i blød i 10 minutter. Det er vigtigt at du vasker alt sæben ud efter, ellers kan sæberesterne give kløe. 

De kan også vaskes i maskinen, ved at du lægger dem i en vaskepose, så de bedst kan holde formen. Det beskytter dem også for lynlåse og andre skarpe ting i maskinen. 

De skal helst ikke tørres i tørretumbleren, da det kan få dem til at krympe, eller påvirke stoffets sammensætning, så det lettere går i stykker. Heldigvis er de ikke lang tid om at tørre, hvis du lægger dem på et fladt underlag eller hænger dem op med et par klemmer. 

Norsk by Miriam S

Norsk by Miriam S er en butik i Aabenraa, med tilhørende webshop. Her finder du spændende og unikke mærker til den kvalitetsbevidste kvinde, der elsker farver, teksturer og spændende designs. Med et bredt udvalg af brands og både tøj, sko, indretning og tilbehør, kan du få en lækker stil, både på kroppen, og i hjemmet. Du finder mærker som: 


Og mange andre spændende mærker. Har du allerede udviklet en stil som du elsker, eller søger du ny inspiration? Kig ind i butikken eller tag et kig rundt på siden. Du finder helt sikkert noget som passer til dig!